Partnerskab

Vi leverer arsenalet til eksterne konsulenter

Hvad kan vi gøre for dig som konsulent?

Når I som konsulentfirma – hvad enten I er mindre eller større – indgår et tættere partnerskab med CfL, opnår I en række fordele, der kan mærkes hos jer og ses hos jeres kunder. Det er grunden til, at vi også nogle gange kalder ledelsesredskabs-delen i CfL for CfL&Co.

Større mulighed for intern udvikling fastholder medarbejdere

CfLs fleksible samarbejdsmodel gør det lettere for jer at investere i intern kompetenceudvikling og dermed også fastholde de dygtige medarbejdere. I får en stærkere pipeline af certificerede konsulenter og er dermed ikke på hælene, når den store ordre kommer, eller når kunder efterspørger brug af bestemte værktøjer. Hos CfL er fx Blanchard én af mulighederne.

Flere redskaber i værktøjskassen giver bedre forretning

Hvis I hører til dem, der af nød eller vane bruger de samme få værktøjer på næsten alle opgaver, så er vores fleksible samarbejdsmodel også en mulighed for at sprænge spændetrøjen og få fyldt værktøjskassen op. Det mindsker også risikoen for, at I taber ordrer pga. en for smal vifte af værktøjer.

CfL&Co sikrer jer sparring, netværk og udvikling

Mindst to gange om året indbyder vi jer til at være en del af fællesskabet i CfL&Co. Det er fagligt inspirerende møder, hvor I får adgang til den nyeste viden og research, nye vinkler på værktøjerne samt mulighed for at møde branchekollegaer. Som supplement til møderne i CfL&Co har vi jævnligt webinarer og informationsmøder (fx rekrutteringsværktøjer), og de certificerede konsulenter har også deres egne erfa-grupper.

Vi ses – meget gerne ude hos jer

Vi kommer gerne ud til jer, hvis I som forberedelse til en større kundeopgave har brug for at afprøve eller teste redskaberne. Det kan også være en lejlighed til at opleve nye måder at anvende dem på. Vi hjælper også gerne med at integrere vores slides i jeres template/slide pac. så I fremstår topprofessionelle og stadig kan drage nytte af CfL-brandet.

For god ordens skyld: På tværs af alt, hvad vi gør, er tillid og etik vigtigt for os. Når I indgår et partnerskab med CfL, kan I føle jer helt sikre på, at jeres kunder forbliver jeres kunder. Hos os kan I derfor have en fortrolig dialog om opgaver og få værdifuld sparring uden at skulle kigge jer over skulderen.

 

Inspirationsmøde

Er du konsulent og hvis du vil ”risikere” at lære noget, så deltag i CfLs fællesskab for konsulenter, CfL&Co, den 20. september 2017. kl. 17 – 21 i København. Deltagelse er gratis.

> Klik her for gratis tilmelding

Jeg har deltaget i et par af CfL&Co møderne for selvstændige konsulenter, hvor jeg får mulighed for at mødes med andre konsulenter, blive opdateret på ny viden og sidst men ikke mindst, knytte tættere bånd til CfL.

Jeg har valgt at være en del af konsulentnetværket CfL&Co, fordi det bidrager til min egen og min virksomhed Changemovers udvikling. Jeg har indtil videre fået indblik i, hvordan CfL driver Assessment og lederevaluering med forskellige testredskaber. Der har også været interessante case-virksomheder inde og præsentere deres udfordringer, som vi kunne pitche på. Det er lærerigt at høre sine konkolleger præsentere deres syn på en potentiel konsulentopgave og samtidig få direkte feedback fra kunden. Jeg går altid beriget hjem med ny indsigt indenfor ledelse og organisation.

Jeg har længe efterspurgt et netværk for selvstændige konsulenter. Og det har jeg nu fundet i CfL&Co. Der er en stor faglighed, interessant samvær, og jeg bruger de to årlige møder til at blive klogere på de præsenterede værktøjer, tale med andre konsulenter og høre på cases fra Carlsberg, Mærsk, Bunker-Holding, NORDEN osv. CfL&Co har udviklet sig til at være et perfekt netværksforum for mig. Jeg forsøger derfor at få tid til at deltage i de to årlige møder.

René Husum

Hør mere om partnerskab med CfL

Kom til inspirations-
møde om partnerskab

Vi hjælper dig med at rykke dig og din forretning.

Er du konsulent og hvis du vil ”risikere” at lære noget, så deltag i CfLs fællesskab for konsulenter, CfL&Co, den 20. september 2017 kl. 17 – 21. Deltagelse er gratis.